Sider

lørdag den 19. juli 2014

Ferietid og vikinger

Når det er ferietid, er det for mig også tid til små, impulsive ture helt for mig selv eller med mine piger. Både til nye steder og til gode velkendte steder. Et af mine absolut yndlingssteder, hvor jeg jævnligt kommer, er Kalvøen i Frederikssund. Der, hvor vikingepladsen ligger og hvor der hver sommer bliver spillet vikingespil og afholdt musikfestival.


Her gik turen også til forleden dag. Vikingespillet er lige overstået, og Frederikssund Festival starter først d. 31. juli, så jeg havde stort set det hele for mig selv. Jeg skal selv igen igen være medarbejder på festivalen, og det glæder jeg mig vildt til, men det er en helt anden historie! ;-)


Denne gang havde jeg bestemt mig for at tage billeder af udsmykningen på vikingernes huse, af de små detaljer. På den måde opdager jeg også nye ting, har jeg fundet ud af. Billeder jeg kan dele med jer her på bloggen, mens der er sommerferie fra alle mine projekter med børnene på skolen. :-)



Bagved vikingescenen er der en hel lille landsby med huse, hvor aktørerne i vikingespillet holder til al den tid, der øves og spilles. Til hvert hus hører en gruppe mennesker/familier, husene har navne og folk udsmykker dem selv. Jeg synes, der er rigtig mange fine udsmykninger rundt omkring.

Hvad synes du? :-)






























2 kommentarer:

  1. Jeg kommer altså snart forbi det sted, nu har jeg luret på det et par år:) fedt helt igennem

    SvarSlet
    Svar
    1. Gør det! Jeg kan kun anbefale det. :-) Hele området er lækkert, lige ved fjorden og meget stemningsfuldt. Men jeg er selvfølgelig også forudindtaget - er kommet der hele mit liv og ingen sommer uden flere besøg på Kalvøen. ;-)

      Slet