Sider

torsdag den 28. august 2014

Vaser - symmetriklip og collage


1. klasse har lavet deres vaseklip/collage billeder færdige, og de hænger nu og pynter på gangen. 
De  klæder hinanden efter min mening og de liver op på den gule murstensvæg ikke mindst. :-)

Du skal bruge:
A4 grå kardus til baggrunden
reklamer
A4 sort kardus til vasen
Limstifter
Sakse
Blyant
A3 sort kardus som ramme


 Baggrunden til billedet laves som en collage med papir, som rives ud i små stykker fra reklamer og ugeblade. Alle børnene vælger en farve til deres baggrund, som de finder i bladene, Det gør ingenting, at der er tekst på papiret også. De små stykker limes på et stykke grå A4 kardus. 


Alle børn får udleveret et nyt stykke sort A4 kardus, som de folder på midten på den lange eller den korte led - hvilken vælger de selv. Med blyant tegnes en halv vase op til folden, så det ikke bliver til 2 halve vaser, når den klippes ud. Der klippes også små mønstre op i folden på samme måde, som når man laver gækkebreve.


Jeg instruerer børnene i, at top og bund skal være lige, så vasen kan stå på bordet. ;-) Så klippes vasen ud og limes på baggrunden. De høje slanke på den lange led, de små tykke på den brede led.

Til sidst limes baggrund og vaser på et A3 sort kardus, så det fungerer som ramme - det giver en god finish, synes jeg. :-)



















Ingen kommentarer:

Send en kommentar