søndag den 26. maj 2013

Birketræer - sommer og vinter


Det er altid en fornøjelse at lave projekter med 3. klasse. De er lige begejstrede hver gang, gør sig stor umage og laver smukke billeder, som deres lærer elsker at se på. ;-) Denne gang blev det til lækre akvareller af birketræer.

lørdag den 25. maj 2013

Vaser - del 2



Før lockouten gik både 0. klasse og 3. klasse i gang med at lave sorte vaser som symmetriklip. 0. klasse nåede at blive færdige inden lockouten - det gjorde 3. klasse ikke. Men nu er de endelig blevet færdige. :-)

Fugle i en fart!


Fugle i farten eller fugle i en fart? ;-) I dette tilfælde må man sige, at det mest er det sidste. En enkelt vikartime i 1. klasse resulterede i disse fine fugle. Normalt underviser jeg ikke i 1. klasse, men kender klassen rigtig godt, fordi de er min 3. klasses lille venner. Så jeg ved, de er lærevillige, lydhøre og kreative, så jeg vovede at kaste mig ud i et lidt ambitiøst projekt - at skabe små fugle billeder på lærred på kun 1 enkelt lektion. :-)

fredag den 24. maj 2013

Det færdige resultat, bøjet i neon! ;-)


Så er vi endelig blevet færdige med 3. klasses neon billeder! Grundet lockouten har flere billedkunstprojekter været længe undervejs. Beskrivelsen af dette forløb, finder du HER

mandag den 20. maj 2013

Mashup art - med pin up


Mashups i musikken er så populære lige nu, og de findes også i billedkunsten selvfølgelig. Her har jeg lavet et mashup mellem  Hundertwasser og en pin up i 50'er stil. ;-)

søndag den 19. maj 2013

søndag den 12. maj 2013

Mosaik af små billeder - tema LYS


Sidste år var årstemaet på min skole LYS. Min 2. klasse hed Solstrålerne. Vi lavede sammen en billed mosaik, hvor alle billederne var skabt med lys som arbejdsord. Jeg tog et foto af hvert af børnene i klassen i skarp sol, så der var tydelige lys og skygger på billedet. Alle disse fotos blev printet ud i A6 størrelse.

mandag den 6. maj 2013

Monet - den japanske bro


Claude Monet er den mest kendte af impressionisterne, og en kunstner jeg oplever, børnene bliver meget optaget af, når vi "bruger" ham i billedkunstundervisningen. Jeg lavede et mindre forløb med 3. klasse, hvor de malede den japanske bro fra Monets have, som han selv malede så mange gange i sit liv.

søndag den 5. maj 2013

Carl Henning Pedersen - 2. klasse


2. klasse har haft et kort forløb om Carl Henning Pedersen. Vi har sammen kigget i kunstbøger, snakket om hans værker, hvilke ting går igen, hvilke farver bruger han og titlerne på hans værker. 

lørdag den 4. maj 2013

Møbler og anden indretning til miniby


Papkassehusene i Miniby er indrettet primært med genbrugsmateriale. Små dimser man normalt bare ville smide ud, men som her sat sammen på den rigtige måde, kommer til at se rigtig fint ud. Knapper, perler, modellervoks, hyldepapir, plastikgafler, kagekrymmel, bolsjer, hætter, låg, små æsker og meget meget mere!   Jeg giver her lidt tips til, hvilke ting der kan bruges og hvordan. Fortsæt endelig selv - kun fantasien sætter grænser. ;-)

Dukker til miniby - samt lidt tips til fremstilling af møbler og andet tilbehør

 


Uden beboere er en Miniby ikke særlig levende at se på, så selvfølgelig skulle der også laves dukker til papkassehusene. Alle børnene lavede mindst en dukke hver. De skulle også lave en personbeskrivelse, som blev udstillet sammen med huse og dukker. Der var pizzakokken, som var allergisk overfor pizza, den fordrukne bartender Fulde-Sven, tvillingerne Ole og Poul, som havde en dyrehandel, ridepigerne Tina og Charlotte Lund og Fru Hansen, som var afhængig af banko.

Miniby i papkasser og genbrug!


Min "gamle" 3. klasse lavede en hel miniby ud af papkasser og genbrugsmaterialer. I flere måneder målte de op, samlede dimser, malede, skar og limede. De fleste arbejdede sammen to og to om hvert hus. Der var en bager, en bowlingbane, Julemandens hus, en legetøjsbutik, en elektronikforretning, en frisør, et ridehus, en dyrehandel, en købmand, et pizzaria og et konditori.

Personlig vægpynt til konfirmation


Min dejlige datter er lige blevet konfirmeret, og selvfølgelig benyttede jeg mig af lejligheden til at gå amok med diverse kreative projekter. ;-) Vi skulle holde festen på min skole, og hvide foldedøre er altså ikke ligefrem den festligste baggrund for en smuk konfirmand og et smukt dækket bord. Så what to do? Når man er mig, laver man naturligvis vægpynten selv. :-)