I går fik jeg lidt af et chok! Desværre ikke af den positive slags. Faktisk har jeg nok set ud lidt som på billedet her.
Jeg fik en mail fra Blogger med følgende ordlyd:
-Blogger-teamet"
Overskriften til denne ret chokerende tekst var yderligere og endnu mere chokerende, at Bidt af billedkunst bloggen var blevet slettet!
Det hylede mig noget ud af den. 3 års indlæg og billeder væk uden varsel og yderligere en anklage for PHISHING (som jeg var nødt til at google, da jeg ikke anede, hvad det var). Phishing er et internetfænomen, hvor svindlere prøver at franarre godtroende folk deres brugernavn, adgangskode, kreditkort og netbanksoplysninger.
Det var selvfølgelig en no-reply mail og der var umiddelbart ingen steder, hvor jeg kunne finde en måde at kontakte Bloggerteamet på.
Min store dygtige datter hjalp mig de næste par timer med at prøve at løse problemet og finde ud af, om bloggen virkelig var helt væk. Vi fandt ud af, at den endnu ikke var slettet, men i første omgang var låst og ville blive slettet efter et antal dage. Jeg kunne klikke på en appeal knap og anmode om endnu en gennemgang af min blog med håb om at den så ville blive låst op. Hvilket jeg selvfølgelig gjorde og krydsede fingre big time!
Efter et par timer fik jeg så denne mail:
"Hej Vi har modtaget en forespørgsel fra dig vedrørende din blog http://bidtafbilledkunst.blogspot.com/. Efter yderligere gennemgang har vi konstateret, at vores automatiske system ved en fejl angav, at din blog overtrådte servicevilkårene, og derfor har vi nu genoprettet din blog. Vi beklager ulejligheden og takker for din tålmodighed under gennemgangen. Undskyld ulejligheden.
Med venlig hilsen Blogger-teamet"
Jeg er selvfølgelig utrolig lettet over, at problemet er klaret, men jeg er også vred over den måde, Bloggerteamet griber den slags an på.
Er der andre, der har prøvet noget lignende?
Jeg er glad for, det hele stadig er der - både til mit eget og andres brug.
Så i dag ser jeg nok mere ud som her. ;-)