onsdag den 26. juni 2013

De færdige mixed media malerier!


Jokeren, Charlie Chaplin, Rasmus Seebach, Michael Jackson, Bella og Edward samt Betty Boop - vi var i fornemt selskab til årets fernisering! ;-)

tirsdag den 25. juni 2013

Alle Bollenveld billederne


Alle Bollenveld malerierne blev udstillet ved skolens fernisering i sidste uge. De blev meget beundret af forældrene, og mange spurgte interesseret ind til, hvad Bollenveld egentlig er. :-)

mandag den 24. juni 2013

På flasken - maskerede flasker. :-)


Alle de dekorerede flasker, som 5. klasse har arbejdet på i længere tid, kan du se her. Først dækkede de flaskerne med papmache, og så malede de dem, og til sidst er alle flaskerne blevet lakeret, så de kan holde længe. Altså hvis man lader være med at tabe dem på gulvet, for de er jo stadig af glas, selvom det er svært at se. ;-)

torsdag den 20. juni 2013

Leaf a comment


Som en del af ferniseringen lavede jeg et kommentar-træ, hvor både børn og voksne kunne kommentere på udstillingen. Det var en stor succes!

onsdag den 19. juni 2013

Årets store fernisering - og sikke en dag!


Jeg er en yderst tilfreds og glad billedkunstlærer samt ikke mindst billedkunstdirektør i denne forbindelse! I aftes havde vi nemlig årets store begivenhed på billedkunstfronten. Sommerfesten på skolen består nemlig af to dele - sommerkoncerten, hvor alle skolens musikhold viser, hvad de kan (og det er ikke så lidt), og ferniseringen, hvor alle billedkunsthold samt håndarbejde og sløjd viser, hvad de kan. I år overgik vi os selv, det har jeg fra yderst pålidelig kilde. :-)

torsdag den 13. juni 2013

Bollenveld - typisk hollandsk!



Bollenveld! Jeg er helt vild med det ord. Det er det nyeste ord i mit ordforråd, jeg har lige lært det den anden dag på en anden blog, hvor jeg også fandt inspirationen til dette forløb. :-) Bollenveld betyder marker med tulipaner og er et typisk hollandsk udtryk. Hvis man slår det op på Google, kommer der de smukkeste billeder frem.
3. klasse synes, det er et lige så fantastisk projekt, som jeg gør, og de gik meget engagerede til opgaven!

onsdag den 12. juni 2013

Dejlige røde æbler. :-)



Jeg har fundet inspirationen til disse lækre æbler på denne blog apple still life. Jeg var helt sikker på, at dette projekt ville være helt perfekt til min 0. klasse, og jeg fik ret! Der kom de skønneste billeder ud af det. :-)

torsdag den 6. juni 2013

Hollandske platter - blåt i blåt



I denne uge har 3. klasse lavet hollandsk inspirerede platter på paptallerkener. En rigtig hyggelig og fin opgave med søde motiver. :-)

tirsdag den 4. juni 2013

I høet med Monet!


Endnu en gang har jeg arbejdet med Claude Monet, som jeg synes er så velegnet en kunstner i forhold til børnene. De er vilde med hans billeder og også med historien om hans liv.