Papkassehusene i Miniby er indrettet primært med genbrugsmateriale. Små dimser man normalt bare ville smide ud, men som her sat sammen på den rigtige måde, kommer til at se rigtig fint ud. Knapper, perler, modellervoks, hyldepapir, plastikgafler, kagekrymmel, bolsjer, hætter, låg, små æsker og meget meget mere! Jeg giver her lidt tips til, hvilke ting der kan bruges og hvordan. Fortsæt endelig selv - kun fantasien sætter grænser. ;-)