søndag den 28. juli 2013

Musik og kunst

Musik og kunst - to ting mit hjerte banker for! Hele året rundt skaber jeg billedkunst med mine dejlige elever på skolen og en gang om året tilbringer jeg en intensiv uge i musikkens verden. Jeg tager på Rytmisk musikuge på Silkeborg højskole og nyder hvert sekund!

Sådan en kontrabas er da et stykke kunst i sig selv, ikke?
Højskolen er fuld af dejlige billeder, smukke eller tankevækkende af både ukendte og kendte kunstnere. Så der er noget for både øret og øjet. :-)


Den signede dag – Anne Marie Egemose
Det store billedtæppe, Den signede dag, hænger  i SilkeborgHøjskoles foredragssal og er blevet lavet til
formålet. Billedtæppet illustrer flot N.F.S.Grundtvigs salme af  samme titel, og måske særlig første strofe:
Den signede dag med fryd vi ser
Salmen og billedet handler om lys – og om dagen, der bliver givet til os i gave hver eneste morgen.
Billedtæppet viser den buede horisont og den store varme,røde sol, der stiger op bag denne. Natten er
omme – mørket har lagt sig, og varme og lys vil igen tage over, hvor der før, i natten, var mørke og kulde. Jeg nyder at se på det, når vi hver morgen synger morgensang i salen. :-)


I år tog jeg en runde med mit kamera for på den måde at tage lidt med mig hjem og på den måde genopleve lidt af det hele igen. Jeg har mange flere billeder end disse og mon ikke lidt flere af dem dukker op herinde? ;-)





2 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    Silkeborg Højskoles er helt fuld af spændende kunst på vægge og pidestabler. Noget jeg selv nød, da jeg var med i "dit" band for 3 år siden. Er det virkelig så længe siden jeg var Bas-Hanne?
    Hav et godt skoleår. hvad er årets tema så?
    KH Hanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne
      Ja, det er vildt som tiden går! Det synes jeg også selv. ;-) Og du er stadig Bas-Hanne i min verden.
      I år er temaet kroppen, og det skal nok blive spændende. Det er i hvert fald ikke svært at finde emner, der passer til temaet. ;-)
      Kh Lisbeth

      Slet