lørdag den 30. november 2013

Familiecollager

Mormor og morfar
Jeg har igen hygget mig med at lave små collager! Denne gang med gamle familiefotos som udgangspunkt.
Nærmere beskrivelser af hvordan man gør, finder du HER



Mine oldeforældre og min morfar

Jeg har kopieret en masse gamle familiefotos over på kalkepapir købt hos boghandleren. Jeg valgte autofarve, så det gulnede udtryk kom med på kopien - det kan jeg bedst lide. Et par af de gamle billeder har jeg kopieret på almindeligt kopipapir også.


Collagerne er lavet på MDF plader 1 cm tykkelse skåret ud i ca. 10 gange 10 cm. Så det er fine små collager, som tager sig bedst ud, hvis der er flere sammen. :-)

Barndomsfotos af min mor, mormor og morfar

Til baggrunden har jeg dels brugt sider fra gamle bøger købt på loppemarkeder og lignende, dels billeder fra gamle reklamer som jeg har fundet på nettet og printet ud.

Min moster og min mor

Alle billederne, både kalkepapir og bogsider, er revet ud og ikke klippet for at undgå hårde, lige kanter. Det hele er limet på med vævsklæber. Hvert lag fik lov at tørre, inden næste lag blev påført. så jeg har arbejdet med flere collager af gangen.


De sorte kanter er påført med en tør køkkensvamp med sort maling på, og til sidst har hele collagen fået et godt lag lak

4 kommentarer:

  1. Sikken en fin måde at få de gamle familiebilleder frem i lyset... Også som julegaver til "de gamle" ;0)

    SvarSlet
  2. Hvor er de fine! Jeg er vild med dem - Har dog lige et spørgsmål.. Roder selv lidt med popart/mixed Media ;) - Er de gamle billeder scannet ind og printet ud på kalkérpapir? Eller hvordan?

    SvarSlet
  3. Tak! :-) De skal nok også bruges som julegaver - et par af dem. ;-)

    Billederne er lagt direkte på glaspladen på kopimaskinen på skolen, som jeg indstillede på autofarve, og så kopierede jeg dem. Der er en særlig skuffe til special papir, så maskinen kan tage tykkere ark.
    Jeg har brugt kalkepapir AGF 884 fra boghandlen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for svar :-) - Jeg har bestilt papiret hos boghandelen, for det skal jeg da prøve.

      Slet