Jeg elsker at "surfe" rundt på Pinterest! Der er simpelthen SÅ meget inspiration at hente til billedkunstundervisningen. Også dette forløb med 1. klasse fandt jeg ideen til på Pinterest. Jeg søgte bare på Mondrian animals efter at have set et enkelt billede af et dyr med Mondrian mønster og farver.
Mondrians egne værker finder du masser af eksempler på på Google selvfølgelig.
1. Tegn linjer med blyant og lineal på den ene led af et A3 papir. Sørg for at afstanden mellem linjerne IKKE er den samme. Derefter tegnes linjer på den anden led, så der dannes masser af firkanter, både store og små, kvadrater og rektangler.
2. Tegn et dyr op ovenpå alle firkanterne, som fylder det meste af papiret. Tegn omridset af dyret op med sort tusch.
3. Vælg felter/firkanter ud og fyld dem ud med tusch. Der må kun bruges sort, rød, blå og gul farve.
4. Så tegnes alle linjerne op med sort tusch, så billedet "strammes" op.
5. Dyret limes på et sort A3 kardus papir.
6. Lim en ramme på med mosaikbrikker (karton) i farverne hvid, rød, gul og blå.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar