Viser opslag med etiketten genbrug. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten genbrug. Vis alle opslag

mandag den 15. juni 2015

Surrealistiske collager - genbrugsprojekt


En af de dage, hvor den anden halvdel af lærergruppen igen var på kursus, og jeg stod med en blandet gruppe 4. - 7. klasse elever, genbrugte jeg et gammelt projekt med runde surrealistiske collager. Et sjovt projekt, hvor alle kan være med.

Du kan finde en udførlig beskrivelse af, hvordan man gør lige HER
Der beskriver jeg, hvordan vi gjorde sidste gang, de runde collager var på skemaet. 

Denne gang skulle eleverne give deres collager navne.

søndag den 16. november 2014

Dåsekunst - grønt flag uge


Her er de færdige dåsekunst billeder fra Grønt flag ugen på skolen. De er bare SÅ fine, synes jeg!
Hvis du gerne vil vide, hvordan de laves, kan du læse lige her.

torsdag den 30. oktober 2014

Brug skotøjsæskelåg som lærreder!


Genbrug og kreativitet går rigtig fint i spænd efter min mening. Og låg fra skotøjsæsker er super fine malelærreder. Det benyttede vi os af på genbrugsværkstedet under Grønt flag ugen på skolen, hvor vi også lavede husfacader i pap

mandag den 27. oktober 2014

mandag den 9. juni 2014

Drømmeværelset eller en social øvelse


2. og 3. klassernes piger skulle samarbejde om at lave deres drømmeværelse for på den måde at komme lidt tættere på hinanden (når der kun er et spor, er det rart hvis man kan lege på tværs af klassetrin).

lørdag den 4. maj 2013

Møbler og anden indretning til miniby


Papkassehusene i Miniby er indrettet primært med genbrugsmateriale. Små dimser man normalt bare ville smide ud, men som her sat sammen på den rigtige måde, kommer til at se rigtig fint ud. Knapper, perler, modellervoks, hyldepapir, plastikgafler, kagekrymmel, bolsjer, hætter, låg, små æsker og meget meget mere!   Jeg giver her lidt tips til, hvilke ting der kan bruges og hvordan. Fortsæt endelig selv - kun fantasien sætter grænser. ;-)

Miniby i papkasser og genbrug!


Min "gamle" 3. klasse lavede en hel miniby ud af papkasser og genbrugsmaterialer. I flere måneder målte de op, samlede dimser, malede, skar og limede. De fleste arbejdede sammen to og to om hvert hus. Der var en bager, en bowlingbane, Julemandens hus, en legetøjsbutik, en elektronikforretning, en frisør, et ridehus, en dyrehandel, en købmand, et pizzaria og et konditori.

torsdag den 21. marts 2013

Hvid som tema


Gør som 3. klasse og gå samle-amok i hvide ting. Der blev slæbt med i poser og kasser i 2 uger op til projektets start. Der gik i den grad sport i at finde ting, der var hvide og kunne bruges til vores billedkunsttimer. Hvide papkasser, plastiktallerkener, plastikbestik, vatpinde, ledninger, papruller, hætter, sukkerknalder, engangsemballage, knapper og meget meget mere.