tirsdag den 16. december 2014

Snemænd i snevejr!


1. klasse har lige nået at lave disse festlige snemænd, inden det lige om lidt er juleferie! Heldigvis for det, for jeg bliver i så godt humør af at se på dem. :-)

fredag den 12. december 2014

Collage huse på små lærreder



I går postede jeg 4. klasses collageugler, i dag gælder det 1. klasses collagehuse, som selvfølgelig også er julegaver!


torsdag den 11. december 2014

Collage ugler på lærred


Lige for tiden bliver der lavet kunst som julegaver i alle billedkunsttimerne! Det store hit på alle mine billedkunsthold, er de collagemalerier på lærred, som vi laver med mønsterpapir med glimmer på. :-) Jeg synes også selv, de bliver rigtig søde og fine. Her er det 4. klasses ugler.

mandag den 8. december 2014

Art cats


Disse fantastiske katte er malet af 4. klasse! Den farvede baggrund fremhæver det fine grafiske udtryk de sort/hvide katte giver.



torsdag den 4. december 2014

Spøgelser og spøgelseshuse


4. klasserne skulle selvfølgelig også lave Halloween billeder! De minder lidt om 5. klassernes spøgelseshuse, men husene er lavet som tegnede silhuetter - ikke som papirklip.

mandag den 1. december 2014

Skygger - udendørs billedkunst. Færdige billeder.



Så er 5. klasses skyggebilleder færdige og hængt op på gangen. Hvordan det ser ud, kan du se her. :-)


Hvis du vil vide, hvordan billederne er blevet til, kan du læse lige HER








søndag den 23. november 2014

Skygger - udendørs billedkunst. Undervejs.


En dejlig efterårsdag med klart meget klart solskin rykkede vi billedkunsttimen udenfor! Klassen blev delt op i grupper af 2 - 3 børn, som sammen skulle tegne skygger på et stort ark brunt tegnepapir fra rulle. De skulle dels selv lave skygger og dels finde gode skygger fra ting på legepladsen - skyggerne skulle overlappe hinanden nogle steder.

tirsdag den 18. november 2014

Halloween - gennem vinduet!


2. klasse lavede disse Halloween billeder i ugen op til Halloween. 


De fik valget mellem blå, orange, røde og pink farvede kopipapir i A4 størrelse til at tegne deres Halloween silhuetter. De fleste valgte dog det orange - det var vist mest halloween-agtigt for dem. ;-)


Jeg havde en masse billeder med med eksempler på silhuetter typisk for Halloween. På papiret tegnede de først silhuetter op med blyant og derpå op med sorte markere.
De foldede derpå papiret på midten på den lange led. Det aflange stykke blev så foldet i tre stykker.


Så foldede de papiret ud og klippede papiret ud efter linjerne, så det udgjorde seks nogenlunde lige store stykker. De fik stykker limede de på et sort A3 kardus med mellemrum imellem stykkerne, så det kom til at ligne udsigten gennem et småsprosser vindue.

Voilá! Endnu et godt Halloween projekt i hus. :-)











søndag den 16. november 2014

Dåsekunst - grønt flag uge


Her er de færdige dåsekunst billeder fra Grønt flag ugen på skolen. De er bare SÅ fine, synes jeg!
Hvis du gerne vil vide, hvordan de laves, kan du læse lige her.

onsdag den 12. november 2014

Græskar - til vinduet


Til Halloween hører der jo græskar til! Disse græskarbilleder er udført af 1. klasse. Et helt enkelt projekt med stor virkning.

tirsdag den 11. november 2014

Spøgelseshuse - papirklip

Det har jo lige været Halloween, og alle mine billedkunstklasser skulle selvfølgelig også lavet et Halloweenbillede! Jeg havde på forhånd bestemt, at der kun skulle bruges et modul til hvert projekt. Det gik lige, men krævede også en lidt stram styring. ;-)


5. klasse lavede spøgelseshuse som papirklip.

mandag den 10. november 2014

Blomster i haven - perspektiv for 1. klasse


Disse fine vinduer, hvorigennem man ser blomster i haven, er lavet af 1. klasse. Dejlige, opmærksomme og lærelystne børn!


torsdag den 30. oktober 2014

Brug skotøjsæskelåg som lærreder!


Genbrug og kreativitet går rigtig fint i spænd efter min mening. Og låg fra skotøjsæsker er super fine malelærreder. Det benyttede vi os af på genbrugsværkstedet under Grønt flag ugen på skolen, hvor vi også lavede husfacader i pap

mandag den 27. oktober 2014

onsdag den 22. oktober 2014

Kursusdag for de voksne - doodling for børnene



Alle skolens lærere har været på kursus - den ene halvdel i dag og den anden i går. Imens har den halvdel, der ikke var på kursus, passet alle skolens børn. Jeg har i dag haft et kreativt værksted for 4. og 5. klasserne, der kun skulle vare et modul, så jeg hev et rigtig godt gammelt projekt op af krea-tasken - nemlig doodling i grupper! :-)

mandag den 20. oktober 2014

I neon!


Egentlig havde jeg håndarbejde med 5. kl., men deres knager til at knagestrikke på var de ikke blevet helt færdige med, så jeg fandt hurtigt på en lille ekstra kreativ aktivitet!

Silhuetter i neon!


søndag den 12. oktober 2014

Skyskrabere i N.Y - version 2




Jeg er jo startet på en ny skole i dette skoleår, og min nye klasse har jeg heldigvis også i billedkunst. Det første billedkunst vi har lavet sammen, er for mig en god gammel kending - et forløb med skyskrabere, jeg har lavet med en klasse før med et godt resultat. Det blev det her også, når jeg selv skal sige det. :-) Og min nye 4. klasse gik til opgaven med stor iver og tegnelyst!

Hvis du er interesseret, finder du en udførlig trin-for-trin beskrivelse på Skyskrabere i N.Y - et tidligere indlæg på min blog her.

Herunder kan du se billederne min nye klasse har lavet.

lørdag den 11. oktober 2014

Symmetriklip - negativ og positiv


1. klasse har som afslutning på deres symmetriklip forløb lavet klip, hvor de både har brugt den positive og den negative form. De har bla. lavet klip på collagebaggrund.

Først foldede de papiret, tegnede den halve figur op og klippede den ud samt limede den på et andet stykke farvet papir. Papiret, som figuren blev klippet ud af, blev også limet op på et stykke farvet papir. 

Den postive og den negative form blev udstillet ved siden af hinanden.
Her er et par af billederne. :-)