Viser opslag med etiketten popart. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten popart. Vis alle opslag

lørdag den 16. april 2016

Fernisering af Schubertiademalerierne!


Det var en rigtig fin fernisering, der blev afholdt i dag på Forposten, Byens Hus i Roskilde for mine søde elever med deres flotte Schubertiademalerier. 
Stolte var de! :-)


Hvordan malerierne er blevet til, kan du læse om HER og HER

tirsdag den 1. marts 2016

Selvportrætter 4. kl - stencil og hovedmotiv


Det allervigtigste i et selvportræt er selvfølgelig motivet!
Efter at have arbejdet flittigt med de mange lag, var 4. kl. nået til at lave stencils af dem selv, som de skulle bruge til overføre til lærredet.

Her kan du læse mere om de første lag, om de næste lag og med skabeloner

mandag den 29. februar 2016

Selvportrætter 4. kl - med skabeloner


4. kl. syntes, det var rigtig spændende at arbejde med de mange lag og var helt klar til næste etape, hvor de skulle arbejde med to slags skabeloner - færdige skabeloner, vi havde købt og skabeloner, de selv skulle lave.

Første lag kan du finde mere om HER og de næste lag lige HER

søndag den 28. februar 2016

Selvportrætter 4. kl - de næste lag


Til de næste lag i baggrunden på 4. kl.s selvportrætter, brugte vi malertape, mønsterruller, enden af malerruller og hjemmelavede stempler.

De første lag i malerierne finder du beskrivelser på HER

lørdag den 27. februar 2016

Selvportrætter 4. kl - de første lag


Et af de billedkunstforløb, jeg vender tilbage til igen og igen, er mixed media malerier i pop art stil, hvor der arbejdes i mange lag. Jeg er selv ret vild med at arbejde på denne måde, men det er også altid et stort ønske fra mine elever, at de på et tidspunkt får lov. 

Motiverne kan varieres, og 4. kl. fik som opgave at lave selvportrætter.

onsdag den 17. februar 2016

Mixed media - nu for voksne!


Jeg har adskillige gange malet mixed media malerier med mine billedkunstklasser - det er jo et projekt, der altid gør lykke og et jeg selv holder meget af, for forløbet bliver aldrig helt det samme, og jeg lærer altid nyt selv undervejs.


Flere af mine venner samt en del af mine kolleger har gennem længere tid efterspurgt en dag for voksne, hvor jeg lærte fra mig og de fik lov at male på livet løs. Det blev så i lørdags! En super fed, vildt intens og yderst produktiv dag.

søndag den 27. december 2015

"Fresh Prince" - et pop art maleri


En af pigerne fra mit ungdomsskolehold blev færdig med dette maleri lige før jul. Hun er bidt af den gamle tv-serie "The fresh prince of Bel Air" med Will Smith, og havde bedt mig om at finde en stencil af Will Smith, hun kunne bruge i maleriet.

onsdag den 13. maj 2015

Åben have - min lille "bod"


Jeg har ikke brugt meget tid på bloggen på det sidste, fordi jeg har været i gang med at male en hel masse selv - og det har været så fedt! Grunden hertil var, at jeg skulle have et pænt udvalg med til Kunsthåndværkermarkedet - Åben Have, som blev afholdt i den weekend, der lige er gået.


Vejret var ikke rigtig med os - det var blæsende og koldt med byger meget af tiden, men det var en stadig en oplevelse, især at se og snakke med de andre, der deltog i markedet. :-)

Jeg var så heldig at få lov at få en plads i den ene ende af en af de andres store telt, hvor jeg "indrettede" min lille bod med akvareller, øreringe og malerier.

Jeg synes, det er et fedt koncept og er helt sikkert frisk på at prøve igen til næste år! 




















lørdag den 25. april 2015

Kunsthåndværkermarked - Åben have i Roskilde

Jeg har en stand på kunsthåndværkermarked Åben Have d. 9. - 10. maj, og glæder mig til at prøve det også! :-) Jeg glæder mig også til at se, hvad de andre deltagende har at byde på.


Det er en kollega, som står for markedet, som bliver holdt hjemme i hendes egen have. Hun er kunsthåndværker og har en hjemmeside Tineting.dk. Hun laver blandt andet mange fine ting af slanger fra cykel- og traktordæk. 

En anden af mine gode kolleger deltager med Vinhylden, som er hendes eget lille vinimportfirma. Hos hende kan man smage og købe lækre vine. 


Jeg selv medbringer egne akvareller, malerier og øreringe. Her er et lille udbud af dem, jeg tager med. :-)


Hvis du er interesseret i at se og læse mere om kunsthåndværkermarkedet, kan du se mere her på facebook

Måske ses vi? :-)









fredag den 10. april 2015

Mixed media 5. kl. - færdige malerier

De færdige malerier fortæller forskellige historier, har forskellige motiver, som hænger tæt sammen med modtagerne af malerierne. De fleste af børnene valgte at give billederne væk som julegaver. :-)
 
Hvordan billederne er blevet til, kan du læse HER og HER


Maleriet er en gave fra fætter til en kusine, som han er meget glad for. Motivet er kusinen og hendes mand.


Bror har malet billede af sig selv og sin tvillingesøster, som går i samme klasse. Billedet er til farmor.

torsdag den 9. april 2015

Mixed media 5. kl. - undervejs


Jeg tog billeder af flere af børnene med min ipad til brug i deres malerier.
Jeg tager altid mange billeder, fotograferer udenfor,  lyst men ikke i direkte sollys. Jeg sørger for at tage dem forskellige steder, så lyskilden kommer forskellige steder fra med en neutral baggrund som f.eks en mur, så baggrunden ikke forstyrrer, når billedet skal laves om til stencil.

Billederne lægger jeg ind i word. Jeg er langt fra en haj til billedredigering, så jeg bruger den nemmeste måde, jeg kan finde. :-) Ved at klikke på selve billedet, kommer billedværktøjet Formatér frem. Der vælger jeg den mulighed, der hedder Farve - herunder finder jeg Omfarv, hvor der er 3 muligheder for at lave billedet til en sort/hvid stencil, som jeg printer ud og kopierer på en transparent.


lørdag den 31. januar 2015

Tredelte lærreder - popkunst


Malertape, kageforme, mønsterruller, bobleplast og skabeloner var i brug, da 4. klasse lavede disse små pop kunst inspirerede billeder.

onsdag den 26. juni 2013

De færdige mixed media malerier!


Jokeren, Charlie Chaplin, Rasmus Seebach, Michael Jackson, Bella og Edward samt Betty Boop - vi var i fornemt selskab til årets fernisering! ;-)

lørdag den 4. maj 2013

Personlig vægpynt til konfirmation


Min dejlige datter er lige blevet konfirmeret, og selvfølgelig benyttede jeg mig af lejligheden til at gå amok med diverse kreative projekter. ;-) Vi skulle holde festen på min skole, og hvide foldedøre er altså ikke ligefrem den festligste baggrund for en smuk konfirmand og et smukt dækket bord. Så what to do? Når man er mig, laver man naturligvis vægpynten selv. :-)

torsdag den 28. marts 2013

Mixed media popart - valghold


Prikker i mange størrelser og farver - maleri med titlen Dots er undervejs.

Tips til mixed media popart

Jeg har her samlet lidt tips til, hvordan du kan lave nogle af de effekter, jeg har brugt i forløbene med mixed media popart.


Mixed media popart - 4. kl.

Freja 4. kl

Fordybelse - det må man sige, 4. klasse er rigtig gode til! Igennem adskillige måneder har vi arbejdet med popart/mixed media på lærreder, og vi er stadig i fuld gang. Jeg glæder mig SÅ meget til at vise billederne frem, når vi er helt færdige.