Jeg har ikke brugt meget tid på bloggen på det sidste, fordi jeg har været i gang med at male en hel masse selv - og det har været så fedt! Grunden hertil var, at jeg skulle have et pænt udvalg med til Kunsthåndværkermarkedet - Åben Have, som blev afholdt i den weekend, der lige er gået.
Vejret var ikke rigtig med os - det var blæsende og koldt med byger meget af tiden, men det var en stadig en oplevelse, især at se og snakke med de andre, der deltog i markedet. :-)
Jeg var så heldig at få lov at få en plads i den ene ende af en af de andres store telt, hvor jeg "indrettede" min lille bod med akvareller, øreringe og malerier.
Jeg synes, det er et fedt koncept og er helt sikkert frisk på at prøve igen til næste år!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar