2. kl. har lavet papirklip med geometriske former. Det kom der mange sjove billeder ud af!
Viser opslag med etiketten papirklip. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten papirklip. Vis alle opslag
fredag den 26. februar 2016
tirsdag den 10. november 2015
Papirklip a la H.C. Andersen - art trading
Udover at være en dygtig eventyrforfatter, så var H. C. Andersen også fantastisk til at lave papirklip.
5. kl. skulle derfor lave papirklip inspireret af hans klip som deres bidrag til vores art trading deal med skolen i Minnesota.
De blev virkelige fine!
Herunder et foto af den udstilling, mrs. Hahn lavede af klippene på skolen i Minnesota.
mandag den 19. oktober 2015
Gækkebreve til Minnesota - art trading
Som en del af vores art trade med Minnesota - læs mere HER og HER, lavede 4. klasserne gækkebreve. Gækkebreve er en udelukkende dansk skik og det ældst kendte gækkebreve stammer fra 1700 tallet. Da vores art trading projekt startede lige før påske, og jeg samtidig ønskede, at det kunst vi sendte til Minnesota også formidlede noget typisk dansk, lå dette forløb lige til højrebenet. :-)
onsdag den 1. april 2015
Blomster af malet papir
Jeg er vild med at genbruge i billedkunst. Der er så mange ting, man kan genbruge i nye "forklædninger" - også tidligere billedkunstprojekter.
Sammen med 1. klasse har jeg lavet disse blomster ud af malet papir fra et skyggeprojekt, jeg lavede med 5. klasse tidligere på skoleåret.
mandag den 23. marts 2015
Fuglefløjt og forår
I sidste uge havde vi et par dejlige forårsdage med solskin og fuglefløjt, og det inspirerede mig til at lave disse forårsbilleder med 1. klasse. Jeg ønskede at lave et projekt, der kunne klares på et dobbeltmodul, for efterfølgende skulle vi have 2 teamuger samt påskeferie, så det ville være dejligt at kunne starte på noget nyt efter ferien.
Disse billeder er derfor meget enkle. På nettet søgte jeg og fandt en stribe fuglesilhuetter, som jeg printede ud og kopierede i størrelser, der passede til A4, som baggrunden er lavet i.
Materialer:
Hvid A4 kardus
A4 kopipapir i forårsfarver
Fuglesilhuetter
Sort kardus
Sakse (almindelige og silhuet)
Limstifter
Hvert barn valgte 2 forskellige farver.
Først rev de en strimmel af forneden på det ene stykke på den korte led - hele vejen hen over papiret. Det blev limet på baggrunden forneden, så kanten og hjørnet af papiret passede med kant og hjørne på baggrunden.
Baggrunden havde de foldet først et lille stykke fra kanten og klippet et stykke af i folden, så papiret blev kortere.
Dernæst rev de et tilsvarende stykke af det andet papir på den korte led, som blev limet på foroven på baggrunden, så det også passede med kant og hjørne.
Så rev de tre stykker til af i samme farve - ikke hele vejen hen over papiret. Disse stykker blev limet på mellem det øverste og nederste stykke med lidt mellemrum, så det hvide baggrundspapir kunne ses i mellemrummene.
Hvert barn fik en silhuet af en fugl, som de klippede ud. Flyvende fugle, fugle på kviste, fugle i rede eller bare fugle. Fuglene klippede de ud og limede på deres billede, hvor de synes de passede.
De klippede 4-5 smalle strimler i sort kardus, som spidsede til i den ene ende. Strimlerne blev limet på helt til kanten forneden som strå i silhuet.
Hele billedet blev limet på et stykke A4 sort kardus, så billedet blev indrammet med et sort stykke foroven og forneden.
Et lille stykke forår på papir. :-)
Etiketter:
1. kl,
fugle,
kardus,
papirklip,
silhuetter
lørdag den 11. oktober 2014
Symmetriklip - negativ og positiv
1. klasse har som afslutning på deres symmetriklip forløb lavet klip, hvor de både har brugt den positive og den negative form. De har bla. lavet klip på collagebaggrund.
Først foldede de papiret, tegnede den halve figur op og klippede den ud samt limede den på et andet stykke farvet papir. Papiret, som figuren blev klippet ud af, blev også limet op på et stykke farvet papir.
Den postive og den negative form blev udstillet ved siden af hinanden.
Her er et par af billederne. :-)
onsdag den 28. august 2013
Papirklip og ugeblade
Så er skoleåret i fuld gang, og det samme er alle mine billedkunsthold med deres forskellige projekter! 5. kl. er lige blevet færdige med deres papirklip på ugebladsbaggrund i dag, og de blev rigtig fine!
Abonner på:
Opslag (Atom)