Ny skole, nye elever, nye ansvarsområder, nye fag og ikke mindst en ny teammakker! Det nye skoleår byder på mange nye ting. Min nye makker underviser også sin 4. klasse i billedkunst, og hun fandt inspirationen til dette Miro forløb her på min blog
Min første billedkunsttime med denne 5. klasse endte med udetimer på legepladsen i dejligt vejr og med engagerede børn, som aldrig havde lavet landart før.
Jeg viste dem først en stribe billeder på smartboard i klassen af mange forskellige landart projekter, og de fik mulighed for at stille spørgsmål.
De 2 første skoledage var teamdage med 4. og 5. klasse. På anden dagen tog vi på tur i Hedeland og lavede fotomarathon. Inden vi forlod skolen lavede jeg et fælles oplæg for alle 4 klasser, hvor jeg viste billeder og emner fra København fotomarathon. Under Galleri kan man se de sidste 4 års vindere og vinderfotos.
Alle grupper fik udleveret et arbejdspapir med alle emnerne, jeg havde fundet til dem. Inden turen havde jeg skrevet på intra, at de skulle medbringe smartphones eller kamera.