Viser opslag med etiketten maleri. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten maleri. Vis alle opslag

tirsdag den 2. juni 2015

Parafrase - med mor som coach

Min yngste datter går på gymnasiet og har bla. billedkunst. For nylig fik hun som opgave at lave en parafrase over et kendt kunstværk. 


Hun valgte Krøyers Sommeraften ved Skagen Strand. Det originale maleri forestiller Krøyer og hustruen Marie, der går tur i strandbredden. 

I parafrasen blev strandkanten omdannet til kanten af en afgrund, farverne blev lidt mørkere, så stemningen blev mere dyster. Krøyer holder Marie under den ene arm, men er han på nippet til at vippe hende ud over kanten eller prøver han at beskytte hende?


Vores lille stue blev omdannet til atelier med voksdug på gulvet, staffeli under lysekronen og et lille udvalg af akrylfarver (de 3 grundfarver, rød, blå og gul samt hvid og sort). 
Det fungerede rigtig fint. :-)


Hun tegnede først motivet op på malepladen med blyant, så hun kunne rette i det  undervejs. Hun havde en lille kopi af det originale billede ved siden af at se efter.

Hun malede selv billedet, men jeg blev flittigt brugt som coach - både til det tegnetekniske, til vejledning omkring man blander farver og maleteknikker, men også til diskussion omkring, hvordan historien i billedet kunne laves om og hvordan den nye historie kom frem i billedet.


Hun var selv ret tilfreds med resultatet, og det var moren også. ;-)


Hvad synes du? :-)






lørdag den 25. april 2015

Kunsthåndværkermarked - Åben have i Roskilde

Jeg har en stand på kunsthåndværkermarked Åben Have d. 9. - 10. maj, og glæder mig til at prøve det også! :-) Jeg glæder mig også til at se, hvad de andre deltagende har at byde på.


Det er en kollega, som står for markedet, som bliver holdt hjemme i hendes egen have. Hun er kunsthåndværker og har en hjemmeside Tineting.dk. Hun laver blandt andet mange fine ting af slanger fra cykel- og traktordæk. 

En anden af mine gode kolleger deltager med Vinhylden, som er hendes eget lille vinimportfirma. Hos hende kan man smage og købe lækre vine. 


Jeg selv medbringer egne akvareller, malerier og øreringe. Her er et lille udbud af dem, jeg tager med. :-)


Hvis du er interesseret i at se og læse mere om kunsthåndværkermarkedet, kan du se mere her på facebook

Måske ses vi? :-)









søndag den 14. april 2013

Fra silkepapirsskitse til konkret maleri


Silkepapirsbilledet bruger jeg som oplæg til det endelige maleri malet med akrylfarver og med et helt andet farvevalg end skitsen i silkepapir.

onsdag den 10. april 2013

Børnenes egne kompositioner - inspiration fra kendt kunstner


Det er super sjovt, når børnene laver deres egne billeder, hvor de blander en kendt malers stil med deres egne historier. Titlen på det ovenstående billede er "Ternet tårn i regnvejr".