Viser opslag med etiketten mixed media. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mixed media. Vis alle opslag

onsdag den 8. februar 2017

Lav din egen stencil!



Du skal bruge:
Karton
Blyant
Saks eller skærekniv
Skæreunderlag
Computer
printer

Tegn motivet op på karton med blyant. Klip eller skær ud. 


Hvis du ønsker en symmetrisk figur, så fold kartonen først og tegn en halv figur op til fold, klip ud og fold ud.



Du kan også skrive en tekst på computer og printe og dernæst skære ud som stencil.



Disse hjemmelavede stencils kan fint bruges både på tekstil, på papir, lærreder og træ.

Tryk med stencils kan også med fordel bruges sammen med hjemmelavede skumstempler, som du finder en vejledning på at lave lige HER


Skumstemplet med poten er lavet og brugt af pigen, der har lavet TULLE-stencilen til et kattetæppe til hendes kat Tulle. 






lørdag den 16. april 2016

Fernisering af Schubertiademalerierne!


Det var en rigtig fin fernisering, der blev afholdt i dag på Forposten, Byens Hus i Roskilde for mine søde elever med deres flotte Schubertiademalerier. 
Stolte var de! :-)


Hvordan malerierne er blevet til, kan du læse om HER og HER

onsdag den 13. april 2016

Schubertiade - de færdige malerier


De færdige Schubertiade-malerier kom til at se sådan her ud!

På lørdag d. 16. april kl. 12 er der fernisering på malerierne samt de plakater, malerierne skal bruges til på Byens museum i Roskilde. Glæder mig meget til at se resultatet, som jeg selvfølgelig vil vise lidt af her på bloggen i mit næste indlæg. :-)

tirsdag den 12. april 2016

Schubertiade - maleri som teamwork


Børnene arbejdede sammen to og to om at lave malerier til Schubertiaden. De skulle blive enige om farver, motiver og hvad de skulle lave som effekter i baggrunden.

lørdag den 19. marts 2016

Schubertiade - med på noderne!


I år har vi et samarbejde med Schubertselskabet om at lave malerier til årets Schubertiade, som er en musikfestival i Roskilde, der afholdes i august, og malerierne skal bruges til plakater og programmer. Det er 3. år, selskabet indgår i et samarbejde med en 5. klasse i Roskilde og deres billedkunstlærer om at deltage. Jeg fik en henvendelse i efteråret og svarede selvfølgelig straks ja! Det er super spændende at lave noget sammen med børnene, som de oplever bliver brugt til noget "virkeligt" udenfor skolen.

torsdag den 3. marts 2016

De færdige selvportrætter - mixed media med 4. kl


Her er så 4. kl.s helt færdige selvportrætter! Super fine og meget personlige.

 Udover de mange lag med forskellige effekter, har børnene også tilføjet detaljer med poscatusch. Tekster, optegning af mønstre og linjer samt tegnet silhuetter i kanten af diverse skabeloner. Poscatusch er en fantastisk opfindelse, da den ikke tager farve af malingen under, men beholder sin eksakte farve og kan tegne på de fleste overflader. :-)

onsdag den 17. februar 2016

Mixed media - nu for voksne!


Jeg har adskillige gange malet mixed media malerier med mine billedkunstklasser - det er jo et projekt, der altid gør lykke og et jeg selv holder meget af, for forløbet bliver aldrig helt det samme, og jeg lærer altid nyt selv undervejs.


Flere af mine venner samt en del af mine kolleger har gennem længere tid efterspurgt en dag for voksne, hvor jeg lærte fra mig og de fik lov at male på livet løs. Det blev så i lørdags! En super fed, vildt intens og yderst produktiv dag.

fredag den 10. april 2015

Mixed media 5. kl. - færdige malerier

De færdige malerier fortæller forskellige historier, har forskellige motiver, som hænger tæt sammen med modtagerne af malerierne. De fleste af børnene valgte at give billederne væk som julegaver. :-)
 
Hvordan billederne er blevet til, kan du læse HER og HER


Maleriet er en gave fra fætter til en kusine, som han er meget glad for. Motivet er kusinen og hendes mand.


Bror har malet billede af sig selv og sin tvillingesøster, som går i samme klasse. Billedet er til farmor.

torsdag den 9. april 2015

Mixed media 5. kl. - undervejs


Jeg tog billeder af flere af børnene med min ipad til brug i deres malerier.
Jeg tager altid mange billeder, fotograferer udenfor,  lyst men ikke i direkte sollys. Jeg sørger for at tage dem forskellige steder, så lyskilden kommer forskellige steder fra med en neutral baggrund som f.eks en mur, så baggrunden ikke forstyrrer, når billedet skal laves om til stencil.

Billederne lægger jeg ind i word. Jeg er langt fra en haj til billedredigering, så jeg bruger den nemmeste måde, jeg kan finde. :-) Ved at klikke på selve billedet, kommer billedværktøjet Formatér frem. Der vælger jeg den mulighed, der hedder Farve - herunder finder jeg Omfarv, hvor der er 3 muligheder for at lave billedet til en sort/hvid stencil, som jeg printer ud og kopierer på en transparent.


tirsdag den 7. april 2015

Mixed media 5. kl. - byg baggrunden op




5. klasses store projekt i dette skoleår er personlige mixed media malerier. Det var et projekt, der kørte over adskillige billedkunsttimer og involverede mange forskellige måder at male/sætte spor på et lærred.

De brugte lang tid på at bygge baggrunden op. Her vil jeg vise eksempler på, hvordan de gjorde det - hovedsageligt gennem en masse billeder.


onsdag den 26. juni 2013

De færdige mixed media malerier!


Jokeren, Charlie Chaplin, Rasmus Seebach, Michael Jackson, Bella og Edward samt Betty Boop - vi var i fornemt selskab til årets fernisering! ;-)

torsdag den 28. marts 2013

Mixed media popart - valghold


Prikker i mange størrelser og farver - maleri med titlen Dots er undervejs.

Tips til mixed media popart

Jeg har her samlet lidt tips til, hvordan du kan lave nogle af de effekter, jeg har brugt i forløbene med mixed media popart.


Mixed media popart - 4. kl.

Freja 4. kl

Fordybelse - det må man sige, 4. klasse er rigtig gode til! Igennem adskillige måneder har vi arbejdet med popart/mixed media på lærreder, og vi er stadig i fuld gang. Jeg glæder mig SÅ meget til at vise billederne frem, når vi er helt færdige.

lørdag den 23. marts 2013

onsdag den 20. marts 2013

Et profilbillede bliver til

Billedkunst er ikke min eneste passion. Jeg synger også. Mit nyeste profilbillede er derfor et foto af et maleri, jeg har lavet af mig selv med musikken som tema.