Viser opslag med etiketten vandfarver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vandfarver. Vis alle opslag

tirsdag den 9. februar 2016

1. klasses birketræer!


Disse 1. klasses birketræer er lavet af 1. klasserne på min skole! :-)

Normalt underviser jeg ikke 1. klasserne i billedkunst (ikke i år), men deres lærer skulle på tur med min klasse en dag, så jeg overtog hendes, mens hun var væk - bare 3 lektioner. Hun var frisk på, at jeg lavede et maleri med dem, som kunne bruges som julegave. 
Læreren for parallelklassen ville også gerne, at hendes elever skulle prøve, så jeg kastede mig ud i at undervise begge klasserne på en gang! 
Super søde børn og flotte resultater! Dem vil jeg gerne have en anden gang. ;-)


onsdag den 30. december 2015

Neonsilhuetter endnu en gang :-)

Dette er et lille projekt, jeg har lavet flere gange med forskellige klassetrin. Silhuetterne, som er klippet ud fra ugeblade og limet på karton, er også genbrug. Faktisk er de flere år gamle og brugt mange gange nu til flere forskellige silhuetprojekter i billedkunst. :-) Jeg kan rigtig godt lide genbrug.


Denne gang er det 2. kl., der har været i gang.

Du skal bruge:
Hvid kardus A3
Silhuetter fra ugeblade og reklamer
Vandfarver i blokke
Blyant
Pensler
Sort tusch

Silhuetten blev tegnet op midt på karduspapiret, og med lineal blev baggrund delt op i felter. Vandfarverne i neon var de eneste farver, de måtte bruge. Farven til silhuetten måtte kun bruges til den, de øvrige farver måtte bruges (næsten) frit - to felter op af hinanden måtte ikke have samme farve.

Billederne taler nærmest for sig selv, ikke? ;-)

















onsdag den 21. oktober 2015

Vikingkunst - art trading Minnesota


1. klasse deltog også i art trading projektet med Minnesota. De malede vikingebilleder. De malede med vandfarver på kopier af vikingeskunst bla. fundet på Gokstadskibet.

Du kan læse mere om projektet. og hvad vi deltog med HER og HER.

Herunder er børnenes malerier udstillet på skolen i Minnesota.

onsdag den 11. marts 2015

En flod - i perspektiv


Dette er et lille let perspektivprojekt, som jeg lavede med 5. klasse. Ideen havde jeg fundet på Pinterest. 

mandag den 10. november 2014

Blomster i haven - perspektiv for 1. klasse


Disse fine vinduer, hvorigennem man ser blomster i haven, er lavet af 1. klasse. Dejlige, opmærksomme og lærelystne børn!


mandag den 20. oktober 2014

I neon!


Egentlig havde jeg håndarbejde med 5. kl., men deres knager til at knagestrikke på var de ikke blevet helt færdige med, så jeg fandt hurtigt på en lille ekstra kreativ aktivitet!

Silhuetter i neon!


mandag den 6. januar 2014

Silhuetter - i samarbejde mellem store og lille venner

4. klasse er store venner til 2. klasse. Både som klasse, men også hvert barn har sin helt egen store eller lille ven. Da jeg en dag havde begge klasser på en gang grundet mange syge lærere den dag, lavede vi sammen et hurtigt lille store/lille ven projekt i billedkunst. Jeg er billedkunstlærer for begge klasser.


Det kom der disse fine silhuetbilleder ud af. :-)

søndag den 24. marts 2013

Digte på maleri


De søde små digte om bier, 3. klasse lavede forleden dag, inspirerede dem til at lave malerier, der passer til i billedkunst.

onsdag den 20. marts 2013

Silhuetter i neon

I forrige uge var jeg så heldig at være vikar for 2. klasse i en dobbelttime og greb straks chancen for at lave billedkunst med dem!