onsdag den 28. august 2013

Papirklip og ugeblade


Så er skoleåret i fuld gang, og det samme er alle mine billedkunsthold med deres forskellige projekter! 5. kl. er lige blevet færdige med deres papirklip på ugebladsbaggrund i dag, og de blev rigtig fine!

torsdag den 22. august 2013

Kulørte hjerter

Jeg har "overtaget" 2. kl. i billedkunst i det nye skoleår, og det har jeg glædet mig til, for de er nogle skønne unger, nogle rigtige "hjertebørn"! Så første projekt i år, er disse flotte hjerter. :-)

lørdag den 17. august 2013

Mit billedkunstlokale :-)

Når skoleåret starter, er det rart at møde ind til et billedkunstlokale, der er rent, ryddet op og organiseret. Det var mit i år, for det havde vi (mine dejlige klasse og jeg selv) sørget for lige inden sommerferien. :-) Alle klasser på skolen har hver deres samfundspligter, og en af vores er at holde orden i billedkunst.

Jeg har købt en masse toiletbørster med holdere meget billigt i Netto (2 kr stk). Holderne bruger vi til vand, når vi maler. De er bredere for neden og står således meget mere stabilt på bordet end almindelige plastikkrus.

Vi er mange brugere af lokalet. Udover at der undervises i billedkunst, så er det også håndarbejdslokale samt kreativt værksted i sfo'en. Jeg synes, det er vigtigt med system og orden i tingene, når der er så mange igennem hver dag, så man altid (eller som regel) kan finde det, man skal bruge. Jeg vil dele at par af mine ideer, som jeg synes virker, med jer.