Uden beboere er en Miniby ikke særlig levende at se på, så selvfølgelig skulle der også laves dukker til papkassehusene. Alle børnene lavede mindst en dukke hver. De skulle også lave en personbeskrivelse, som blev udstillet sammen med huse og dukker. Der var pizzakokken, som var allergisk overfor pizza, den fordrukne bartender Fulde-Sven, tvillingerne Ole og Poul, som havde en dyrehandel, ridepigerne Tina og Charlotte Lund og Fru Hansen, som var afhængig af banko.