Jeg tog billeder af flere af børnene med min ipad til brug i deres malerier.
Jeg tager altid mange billeder, fotograferer udenfor, lyst men ikke i direkte sollys. Jeg sørger for at tage dem forskellige steder, så lyskilden kommer forskellige steder fra med en neutral baggrund som f.eks en mur, så baggrunden ikke forstyrrer, når billedet skal laves om til stencil.
Billederne lægger jeg ind i word. Jeg er langt fra en haj til billedredigering, så jeg bruger den nemmeste måde, jeg kan finde. :-) Ved at klikke på selve billedet, kommer billedværktøjet Formatér frem. Der vælger jeg den mulighed, der hedder Farve - herunder finder jeg Omfarv, hvor der er 3 muligheder for at lave billedet til en sort/hvid stencil, som jeg printer ud og kopierer på en transparent.