torsdag den 28. marts 2013

Mixed media popart - 4. kl.

Freja 4. kl

Fordybelse - det må man sige, 4. klasse er rigtig gode til! Igennem adskillige måneder har vi arbejdet med popart/mixed media på lærreder, og vi er stadig i fuld gang. Jeg glæder mig SÅ meget til at vise billederne frem, når vi er helt færdige.

Christel 4. kl.

Alle børnene har selv medbragt lærrede hjemmefra. Oplægget var, at de måtte lave det så stort, som de havde lyst til og plads til derhjemme bagefter. ;-) Der er gang i lærreder i størrelser fra 20 gange 30 cm til 1 m gange 1 m. Så når vi er i gang, er billedkunstlokalet fuldstændig fyldt med børn, staffelier og lærreder!

Liva 4. kl

Vi har bygget baggrunde op, prøvet mange forskellige teknikker af, valgt motiver, taget billeder, søgt på billeder, kommenteret på hinandens billeder, malet, tegnet, spraymalet, duppet, klippet, sprøjtet og meget, meget mere. Der er i den grad blevet leget i billedkunstlokalet, men yderst seriøst.

HER kan du finde tips til nogle af de teknikker og virkemidler, der er brugt til at bygge baggrunden op med.


Her er en baggrund, der er i gang med at blive bygget op. Du kan se mønstret fra bobleplasten, at der er blevet rullet med skumrulle (de hvide striber) og malet med både pensler og husholdningssvampe.

Hana 4. kl

På Hanas billeder kan man tydeligt se mønstret fra mønsterullen. Bladene er fra en færdigkøbt skabelon, og pilene er en, hun selv har lavet.


Teksten er i billedet er skrevet med poscatusch.

Camilla 4. kl

Camilla har været i gang med overheadprojektoren og lavet en skræmmende Joker fra Batmanfilmen.


Sophia 4. kl

Kamma 4. kl

Emma 4. kl

Oliver 4. kl

Endnu en joker undervejs.

Thomas 4. kl


Albert 4. kl

Er der noget at sige til, at jeg glæder mig til hver gang, vi har billedkunst? :-)




3 kommentarer:

  1. Hejsa. Hvilket program bruger du til at lave dine fotos om til fine stencilskopier? Vh Tasja

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tasja

      Jeg har bare brugt word. Kopieret et billede over i et word dokument og så brugt en af effekterne under formater. Der er forskel på, hvad det hedder alt efter hvilken version af word, man har. Den seneste jeg har brugt hedder omfarv, og så vælger jeg den stencilfunktion, der passer bedst til billedet. Det kræver at billedet har den rette balance mellem lys og skygge. :-) Jeg prøvede mig bare frem. ;-)
      vh Lisbeth

      Slet
  2. Hej igen. Tusind tak - det vil jeg straks afprøve ;-) Vh Tasja

    SvarSlet