torsdag den 21. marts 2013

Vaser - part 1


I år har jeg for første gang en børnehaveklasse i billedkunst, og det kræver at jeg tænker lidt anderledes, når jeg præsenterer projekterne. Hvilket jeg tror er meget sundt at prøve. ;-) Jeg laver enklere, korterevarende forløb, end jeg ellers oftest gør.






Vaseprojekt

Der er brugt hvid A4 kardus til baggrunden, som er lavet med flydende akvarelfarver. Først gøres hele papiret vådt med en stor pensel. Så dypper børnene penslen i de flydende akvarelfarver og påfører farverne til papiret, mens det endnu er vådt. Vigtigt at huske at skylle penslen mellem hvert farveskift, da det ellers ender i grumsede nuancer hovedsageligt i brunt og gråt. Farverne trækker sig så ud og ind i hinanden og danner nye nuancer.





Mens baggrunden tørrer, får alle børn udleveret et styks sort A4 kardus, som foldes på midten på den lange led. Med blyant tegnes en halv vase op til folden, så det ikke bliver til to vaser, når den klippes ud.


Jeg instruerer børnene i, at top og bund skal være lige, så vasen kan stå på bordet. ;-) Så klippes vasen ud og limes midt på baggrunden.













Ingen kommentarer:

Send en kommentar