Viser opslag med etiketten perspektivtegning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten perspektivtegning. Vis alle opslag

onsdag den 27. maj 2015

Fra foto til akvarel - perspektiv


Som afslutning på 4. klassernes perspektivprojekt, se HER og HER - malede børnene fine akvareller efter et foto, de hver især fik udleveret.
Jeg havde fundet en masse flotte fotos på nettet med meget tydeligt perspektiv, så de kunne bruge de færdigheder, de havde lært de foregående dage. 

Det gav disse SUPER fine resultater!

mandag den 20. april 2015

Perspektiv - Bollenveld


4. klasserne har haft et forløb med perspektivtegning. Et forløb med god tid til fordybelse.
De startede med tegneøvelser, hvor de blev introduceret for horisontlinje og forsvindingspunkt, hvordan man kunne bruge disse til at tegne hjælpelinjer - altså nærmest ren matematik. :-)

Dernæst skulle de bruge deres nye viden/færdigheder til at tegne og male forskellige former for billeder i perspektiv. 

Det første projekt var Bollenveldbilleder. Tulipanmarker fra Holland.

onsdag den 11. marts 2015

En flod - i perspektiv


Dette er et lille let perspektivprojekt, som jeg lavede med 5. klasse. Ideen havde jeg fundet på Pinterest. 

mandag den 10. november 2014

Blomster i haven - perspektiv for 1. klasse


Disse fine vinduer, hvorigennem man ser blomster i haven, er lavet af 1. klasse. Dejlige, opmærksomme og lærelystne børn!


søndag den 12. oktober 2014

Skyskrabere i N.Y - version 2




Jeg er jo startet på en ny skole i dette skoleår, og min nye klasse har jeg heldigvis også i billedkunst. Det første billedkunst vi har lavet sammen, er for mig en god gammel kending - et forløb med skyskrabere, jeg har lavet med en klasse før med et godt resultat. Det blev det her også, når jeg selv skal sige det. :-) Og min nye 4. klasse gik til opgaven med stor iver og tegnelyst!

Hvis du er interesseret, finder du en udførlig trin-for-trin beskrivelse på Skyskrabere i N.Y - et tidligere indlæg på min blog her.

Herunder kan du se billederne min nye klasse har lavet.

tirsdag den 25. juni 2013

Alle Bollenveld billederne


Alle Bollenveld malerierne blev udstillet ved skolens fernisering i sidste uge. De blev meget beundret af forældrene, og mange spurgte interesseret ind til, hvad Bollenveld egentlig er. :-)

torsdag den 13. juni 2013

Bollenveld - typisk hollandsk!



Bollenveld! Jeg er helt vild med det ord. Det er det nyeste ord i mit ordforråd, jeg har lige lært det den anden dag på en anden blog, hvor jeg også fandt inspirationen til dette forløb. :-) Bollenveld betyder marker med tulipaner og er et typisk hollandsk udtryk. Hvis man slår det op på Google, kommer der de smukkeste billeder frem.
3. klasse synes, det er et lige så fantastisk projekt, som jeg gør, og de gik meget engagerede til opgaven!