5. klasse har lige gjort deres graduerede vaser/skåle færdige, og de hænger nu fint på væggen ved trappen på skolen. :-)
Ideen til dette projekt fandt jeg på denne blog.
Tegn en fladtrykt oval. Find midterpunktet og tegn en stiplet linje nedefter. Tegn flere ovaler i forskellige størrelser, hvor den stiplede linje er midteraksen. Forbind ovalerne og skab vaser, skåle og kopper.
Visk de indvendige linjer ud. Tegn derefter striber på hele vasen.
Vælg to forskellige farver til striberne og farvelæg striberne med farveblyant, hvor farven gradueres, så der lægges meget farve på i den ene side og mindre og mindre til den anden side. Vaserne formes dermed med lys og skygge.
Fyld et A3 ark med forskellige skåle, vaser, kopper og kander.
Den indvendige skygge tegnes i modsatte side af den udvendige skygge.
Alle formerne klippes ud.
Et sort ark sort A3 kardus deles på midten og limes på et A3 hvidt kardus.
Skålene limes på den hvide del af papiret og der tegnes dernæst slagskygger med farveblyant i enten blå eller lilla nuancer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar