tirsdag den 26. november 2013

Surrealistiske collager


Jeg var så heldig at blive inviteret til at lave et kort surrealistisk forløb med 9. klasse. Jeg valgte, at de skulle lave runde collager. Vi havde en klokketime til oplæg, udførelse og oprydning. Sikke meget man faktisk kan nå på så kort tid! ;-)


Jeg startede med at vise dem forskellige eksempler på collager med et surrealistisk udtryk, som jeg havde fundet på nettet. 

Materialer:
Masser af ugeblade, reklamer og tidskrifter (Illustreret videnskab og lignende tidsskrifter har rigtig fine billeder til baggrunde)
Hvid A4 kardus
Limstifter
Sakse
Frokosttallerkener


1. Find en side med en velegnet baggrund til collagen. Brug tallerkenen til at tegne en cirkel op på baggrunden. Klip cirklen ud. 

2. Find motiver i bladene og klip dem nøjagtigt ud til brug i collagen. Hvis motiverne skal følge kanten, bruges tallerkenen til at tegne kanten op, så motivet følger cirklen. Vent med at lime motiverne på cirklen til sidst, så det er muligt at flytte rundt på motiverne undervejs.

3. Lim cirklen på den hvide kardus.

4. Lim motiverne på cirklen.
























 









Ingen kommentarer:

Send en kommentar