Julen står jo i familiens tegn, og vi tænker meget på familien, også den del af familien som vi ikke har om os mere. Jeg gav klassen til opgave at lave en engel for en engel i deres liv, dvs. for en person eller evt. et kæledyr, som de har mistet og savner. På bagsiden af englen, som er limet på et stykke hvidt karton, skrev de hver især en kærlig hilsen til deres personlige engel. Til oldefar, til mormor, til en onkel, til hunden, katten eller kaninen og en enkelt skrev til sin mor, hvor meget hun savnede hende og de sendte alle kærlige hilsner, knus og kram.
Da englene var færdige kunne børnene tage dem med hjem og hænge dem op på juletræet eller i vinduet på værelset eller et andet sted hjemme efter eget valg og på den måde have deres egen engel med en smule til jul. De gik op i det med stort engagement og kreativitet.
Jeg fandt ideen og vejledningen til denne slags engle hos Rikke Røjkjær, som kalder det for klippe-klister engle. Hvis du har lyst til at lave en tilsvarende engel, finder du en rigtig fin trin-for-trin på hendes blog. :-)
Materialer:
Ugeblade
Selvklæbende papirblonder
poscatusser
limstift
saks
hvidt karton
Laminering
gavebånd til ophængning
Da englene var færdige, og teksten skrevet bagpå, laminerede jeg englene. Børnene klippede dem ud og lavede et hul foroven med hullemaskine og sætte gavebånd i, og så var de helt klar til at blive hængt op!
muy buen trabajo!
SvarSletmuy buen trabajo!
SvarSlet