1. kl. lavede flotte masaier i akvarel og collage!
Vi har brugt:
1. Hvid kardus A4 og i A3
2. Røde og gule vandfarver
3. Mønsterruller
4. Brun akrylmaling til rammen
5. Papirer i afrikanske mønstre (jeg fandt mønstre på Pinterest, som jeg printede ud i farver)
6. Sorte markere
1. Alle A3 papirerne blev lagt helt tæt sammen på et bord, så der kunne laves et giraf-agtigt mønster i kanten. Når man ruller over to stykker papir på hver led, får rammen halvdelen af rullens bredde, hvilket passer fint i størrelsen.
2. På A4 kardus "malede" de først hele papiret med rent vand, så det var vådt over det hele. Så kom de skiftevis rød og gul vandfarve på. Derpå tog de fat i hjørnerne på papiret og løftede, så farven begyndte at løbe. Først den ene vej og så den anden vej, så baggrunden blev mere levende. Så strintede de vand på papiret, så der dannedes pletter.
3. Mens papiret tørrede, rev de det mønstrede papir i mindre stykker, passende til tøj til de farverige masaikrigere. Der var frit valg blandt mønstrene og de kunne vælge mellem at lave 2 eller 3 masaier.
4. Mønsterpapiret blev limet på baggrunden (den flotte solnedgang), og med sorte tusser tegnede børnene arme, ben, hoved, hår, mønster på tøjet, redskaber og våben.
5. Solnedgangen blev limet på papiret med mønsterrulle-rammen, og alle børnede skrev deres signatur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar