torsdag den 8. maj 2014

Påfugle med en lille fjer på ;-)

2. kl. lavede de fineste påfugle med oliekridt på sort kardus - det giver sådan en god effekt, synes jeg. Når farverne bliver blandet, bliver de meget mere levende på det sorte papir.

lørdag den 26. april 2014

Blomster, smukke ting og velvære


For tiden hjælper jeg min veninde en del, som lige har åbnet den mest fantastiske blomster og interiør butik! Høgholt blomster og interiør

Jeg har aldrig stået i butik før, så jeg lærer noget nyt hele tiden, og det er super spændende. Derudover er det utrolig rart at være i butikken, luften er ren og frisk (døren står næsten konstant åben), der dufter virkelig lækkert (og ikke for overdøvende) af blomster, der er en dejlig ro (selv når der er mange mennesker) og så er der ikke mindst vildt smukt!


Tag selv et kig og se om du ikke er enig. :-)

torsdag den 24. april 2014

Se Giraffen!


Jeg er ret vild med kunstneren Jennifer Mercede's giraffer! Jeg kan i det hele taget lide hendes malestil, men girafferne har et særligt udtryk, der taler til mig.
Og som billedkunstlærer kan jeg selvfølgelig ikke lade være med at lade min begejstring for hendes billeder udmønte sig i et billedkunstprojekt med 4. kl!

søndag den 20. april 2014

Hundertwasser på Arken - kunst med holdninger

Jeg er vild med Hundertwasser, men jeg har faktisk aldrig før set hans værker IRL! Kun i bøger og på nettet. Det har jeg så rådet bod på nu. :-)

Min mor matcher ligefrem billedet "Vinduerne går hjem". ;-)
 Sammen med min mor og en veninde var jeg på Arken og så deres udstilling om netop Hundertwasser, og billederne er SÅ meget federe i virkeligheden!

onsdag den 16. april 2014

Print med flamingo

Jeg har leget lidt med at lave flamingo print.


Jeg har ikke meget erfaring med tryk, så det var sjovt at have tid til at eksperimentere lidt og få det prøvet af, inden jeg en gang kaster mig ud i at lave det med børnene. :-)

søndag den 6. april 2014

Enkle silhuetklip


En enkelt vikartime var lige tid nok til at lave enkle silhuetklip med 4. klasse. Her er et lille udpluk!

tirsdag den 1. april 2014

Narrens maske

Hvad gemmer der sig bag narrens maske?


Et lille billedkunstprojekt med malede masker, der viser de to sider, narren gemmer bag masken. Den ene halvdel af masken viser en glad side, den anden en trist/sur side.

lørdag den 29. marts 2014

Scherfig i junglen

Min søde kollega lavede Scherfig billeder med sin 6. kl., og jeg har nydt at se på de udstillede billeder og fik da lige lyst til at dele dem med jer også! ;-)


Hans Scherfig var forfatter og billedkunstner og især kendt for sine litografier med dyr i junglen.

onsdag den 26. februar 2014

Tinga tinga - på tur til Afrika!

Jeg følger med stor fornøjelse billedkunstner Line Frøslevs blog, hvor hun glad og gerne deler ud af egne projekter med børn.
Jeg faldt i efteråret over dette blogindlæg om Tinga tinga, som inspirerede mig til at lave noget lignende med 5. klasse.


Børnene fra 5. klasse blev lige så begejstrede som jeg for projektet!
Her kan du se, hvor fine deres billeder blev.


Tinga tinga er en malestil udviklet i Tanzania af kunstneren Edward Said Tingatinga. Den har senere spredt sig til det meste af det østlige Afrika. Stilen er farverig, naiv og surrealistisk med afrikanske motiver og populær blandt turisterne.

Tinga tinga billeder finder du masser af på Google til yderligere inspiration.

torsdag den 6. februar 2014

Adinkra masker

Mellemtrinnet havde en tværfaglig feature om Ghana, hvor de på et af værkstederne lavede Adinkra masker.


Adinkra masker hører til Ashanti folket i Ghana. Du kan læse mere om Ashanti folket HER