søndag den 26. maj 2013

Birketræer - sommer og vinter


Det er altid en fornøjelse at lave projekter med 3. klasse. De er lige begejstrede hver gang, gør sig stor umage og laver smukke billeder, som deres lærer elsker at se på. ;-) Denne gang blev det til lækre akvareller af birketræer.

Inspirationen til dette forløb har jeg fundet flere steder. Hos Fru billedkunsta faithful attempt og meet the creative part of me

Der er brugt A2 hvid kardus, malertape og flydende akvarelfarver.


Børnene sætter malertape på papiret, der hvor de gerne vil placere deres birketræer. Malertapen starter et stykke oppe nederst på papiret, og går ud af billedet foroven. Det er vigtigt, at stykkerne ikke bliver placeret på en linje forneden. Variationen i placeringen af træerne giver dybde i billedet. Foroven deles nogle af tapestykkerne, så det ser ud som om stammen deler sig.

Der sættes små stykker tape på stammen som grene.


Børnene tegner horisontlinjen op med blyant et stykke oppe på træstammerne udenpå tapen.


Dernæst maler de himlen med flydende akvarelfarver. Jeg giver forinden vejledning mht farvebrug. Gule, røde og orange farver på himlen indikerer solnedgang eller solopgang. Blå farver på himlen er dagslys, og blå farver med lilla indikerer tusmørke. De vælger helt selv, hvilke farver der skal bruges til deres egne billeder.


Forneden får de valget mellem at male sne mellem træerne ved at male lyseblå skygger som snedriver og lade resten af papiret stå hvidt, eller male grønne nuancer som forår/sommer.




Når hele baggrunden er malet og tør, fjernes malertapen forsigtigt, så papiret ikke går i stykker. Hvis uheldet er ude, og papirlag løsner sig, kan det reddes med en limstift.



Dernæst maler børnene sorte og mørkegrå streger på stammerne - også på sidegrenene. De må endelig ikke male i et fast mønster, da det ikke ser naturligt ud. Det er lidt svært at lade være for nogle af børnene. :-)


Så fortyndes den sorte/mørkegrå akvarelfarve med vand til at male skygger på selve stammen (selvskygge).




Så males skygger fra træerne på jorden (slagskygger) med blå (evt med en anelse lilla) akvarelfarve. Skyggerne skal gå i samme retning.


Til sidst males ekstra små grene/kviste på siden af træerne med spidsen af pelsen dyppet i sort/grå akvarelfarve. Blå farve kan også bruges. Det er der en enkelt af børnene, der maler kviste med, og det ser også ret godt ud. :-)


Til sidst beskæres billederne lidt og limes på grå A2 kardus som ramme. 




Nu ligger alle billederne på mit bord helt klart til den kommende store fernisering for alle billedkunsthold på hele skolen. Forældrene har noget at glæde sig til, synes jeg. :-)










4 kommentarer:

  1. Hvor er det dog nogle fine billeder. Jeg kan særlig godt lide, at der både er vinter og forår/sommer billeder. Jeg har ikke selv prøvet at lave billederne med malertape, men det tror jeg, at jeg må i nærmeste fremtid.
    Det er herligt, at vi kan inspirere hinanden.

    Vh.
    Tatjana
    http://tatjanaknudsen.blogspot.dk (Meet the Creative Part of me)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. :-) Jeg kan også godt lide, at selvom oplægget/opskriften er rimelig fastlagt, så er der alligevel plads til variation og forskellighed i hvert billede - f.eks forskellige årstider og tider på dagen.
      Malertapen giver et flot resultat på en nem måde for børnene. Der var ikke en eneste, der var utilfreds eller syntes det var svært at have med at gøre. Tværtimod var de meget imponerede over sig selv. ;-)
      Vh Lisbeth

      Slet
  2. Thanks for the mention! Your kids did a spectacular job! I love the tiny black branch details- so effective. ~ Miss from "A Faithful Attempt"

    SvarSlet
    Svar
    1. You're welcome. :-) I too think my kids did a great job. They always does - they are such great kids. And I am glad, that I can get so much inspiration out there from your blog and other blogs as well. Its a fantastic opportunity. :-)
      Lisbeth

      Slet