Før lockouten gik både 0. klasse og 3. klasse i gang med at lave sorte vaser som symmetriklip. 0. klasse nåede at blive færdige inden lockouten - det gjorde 3. klasse ikke. Men nu er de endelig blevet færdige. :-)
3. klasse har lavet en lidt anden variation over deres vaser.
Baggrunden til billedet laves som en collage med papir, som rives ud i små stykker fra reklamer og ugeblade. Alle børnene vælger en farve til deres baggrund, som de finder i bladene, Det gør ingenting, at der er tekst på papiret også. De små stykker limes på et stykke hvid A4 kardus. Så klippes collagen til på både den korte og den lange led, så den kan limes på et sort stykke sort A4 kardus.
Alle børn får udleveret et nyt stykke sort A4 kardus, som de folder på midten på den lange led. Med blyant tegnes en halv vase op til folden, så det ikke bliver til 2 halve vaser, når den klippes ud. Der klippes også små mønstre op i folden på samme måde, som når man laver gækkebreve.
Jeg instruerer børnene i, at top og bund skal være lige, så vasen kan stå på bordet. ;-) Så klippes vasen ud og limes på baggrunden.
Nu mangler der bare alle sommerblomsterne til at komme i de flotte vaser. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar