lørdag den 8. december 2018

Gopler - vådt i vådt



Disse smukke gopler malede min 2. kl. forleden dag på et modul. Jeg tænker, at der ryger nogen stykker af dem under træet som julegaver om et par uger. ;-)

søndag den 12. november 2017

Kandinsky træer - med 3. klasse



Jeg har lavet Kandinskytræer med 3. klasse som et af de første projekter dette skoleår - de arbejdede super koncentrerede og endte med virkelige fine billeder. :-)


torsdag den 18. maj 2017

Matisse collager på malet papir


2. klasse har arbejdet med at lave Matisse inspirerede collager i malet papir - med et fremragende resultat! :-)

onsdag den 17. maj 2017

Negativt rum


2. klasse lavede dette fine lille projekt, som kun tager et enkelt billedkunstmodul at udføre. Det kan også snildt laves i klassen, hvis man ikke lige har et billedkunstlokale at råde over.

onsdag den 8. februar 2017

Lav din egen stencil!



Du skal bruge:
Karton
Blyant
Saks eller skærekniv
Skæreunderlag
Computer
printer

Tegn motivet op på karton med blyant. Klip eller skær ud. 


Hvis du ønsker en symmetrisk figur, så fold kartonen først og tegn en halv figur op til fold, klip ud og fold ud.



Du kan også skrive en tekst på computer og printe og dernæst skære ud som stencil.



Disse hjemmelavede stencils kan fint bruges både på tekstil, på papir, lærreder og træ.

Tryk med stencils kan også med fordel bruges sammen med hjemmelavede skumstempler, som du finder en vejledning på at lave lige HER


Skumstemplet med poten er lavet og brugt af pigen, der har lavet TULLE-stencilen til et kattetæppe til hendes kat Tulle. 






mandag den 14. november 2016

Lav dine egne skumstempler!



6. klasse er i gang med at lave deres egne skumstempler i forbindelse med et undervisningsforløb i Håndværk og design, hvor de skal designe og fabrikere deres egne mønstre på tekstil, som de senere skal sy en lille ting ud af.

Jeg har her trykt først med et halvt æble, og da malingen var tør, trykt ovenpå med et hjemmelavet skumstempel.

Skumstemplerne kan også snildt bruges i billedkunst, når der skal opbygges baggrunde til bla. mixed media malerier. 🎨

Undervisningsplanen for forløbet finder du HER

lørdag den 16. april 2016

Fernisering af Schubertiademalerierne!


Det var en rigtig fin fernisering, der blev afholdt i dag på Forposten, Byens Hus i Roskilde for mine søde elever med deres flotte Schubertiademalerier. 
Stolte var de! :-)


Hvordan malerierne er blevet til, kan du læse om HER og HER

onsdag den 13. april 2016

Schubertiade - de færdige malerier


De færdige Schubertiade-malerier kom til at se sådan her ud!

På lørdag d. 16. april kl. 12 er der fernisering på malerierne samt de plakater, malerierne skal bruges til på Byens museum i Roskilde. Glæder mig meget til at se resultatet, som jeg selvfølgelig vil vise lidt af her på bloggen i mit næste indlæg. :-)

tirsdag den 12. april 2016

Schubertiade - maleri som teamwork


Børnene arbejdede sammen to og to om at lave malerier til Schubertiaden. De skulle blive enige om farver, motiver og hvad de skulle lave som effekter i baggrunden.

lørdag den 19. marts 2016

Schubertiade - med på noderne!


I år har vi et samarbejde med Schubertselskabet om at lave malerier til årets Schubertiade, som er en musikfestival i Roskilde, der afholdes i august, og malerierne skal bruges til plakater og programmer. Det er 3. år, selskabet indgår i et samarbejde med en 5. klasse i Roskilde og deres billedkunstlærer om at deltage. Jeg fik en henvendelse i efteråret og svarede selvfølgelig straks ja! Det er super spændende at lave noget sammen med børnene, som de oplever bliver brugt til noget "virkeligt" udenfor skolen.

torsdag den 3. marts 2016

De færdige selvportrætter - mixed media med 4. kl


Her er så 4. kl.s helt færdige selvportrætter! Super fine og meget personlige.

 Udover de mange lag med forskellige effekter, har børnene også tilføjet detaljer med poscatusch. Tekster, optegning af mønstre og linjer samt tegnet silhuetter i kanten af diverse skabeloner. Poscatusch er en fantastisk opfindelse, da den ikke tager farve af malingen under, men beholder sin eksakte farve og kan tegne på de fleste overflader. :-)

tirsdag den 1. marts 2016

Selvportrætter 4. kl - stencil og hovedmotiv


Det allervigtigste i et selvportræt er selvfølgelig motivet!
Efter at have arbejdet flittigt med de mange lag, var 4. kl. nået til at lave stencils af dem selv, som de skulle bruge til overføre til lærredet.

Her kan du læse mere om de første lagom de næste lag og med skabeloner

mandag den 29. februar 2016

Selvportrætter 4. kl - med skabeloner


4. kl. syntes, det var rigtig spændende at arbejde med de mange lag og var helt klar til næste etape, hvor de skulle arbejde med to slags skabeloner - færdige skabeloner, vi havde købt og skabeloner, de selv skulle lave.

Første lag kan du finde mere om HER og de næste lag lige HER

søndag den 28. februar 2016

Selvportrætter 4. kl - de næste lag


Til de næste lag i baggrunden på 4. kl.s selvportrætter, brugte vi malertape, mønsterruller, enden af malerruller og hjemmelavede stempler.

De første lag i malerierne finder du beskrivelser på HER

lørdag den 27. februar 2016

Selvportrætter 4. kl - de første lag


Et af de billedkunstforløb, jeg vender tilbage til igen og igen, er mixed media malerier i pop art stil, hvor der arbejdes i mange lag. Jeg er selv ret vild med at arbejde på denne måde, men det er også altid et stort ønske fra mine elever, at de på et tidspunkt får lov. 

Motiverne kan varieres, og 4. kl. fik som opgave at lave selvportrætter.

fredag den 26. februar 2016

torsdag den 25. februar 2016

Australske silhuetter 1. kl.


Jeg har længe haft lyst til at lave et projekt med en klasse, hvor de skulle lave malerier med prikteknik i stil med den aboriginals i Australien laver. 
Det blev så til et silhuetprojekt med 1. kl.


fredag den 19. februar 2016

Blog chok!

I går fik jeg lidt af et chok! Desværre ikke af den positive slags. Faktisk har jeg nok set ud lidt som på billedet her.


Jeg fik en mail fra Blogger med følgende ordlyd:

"Hej Din blog på http://bidtafbilledkunst.blogspot.com/ er gennemgået, og det er bekræftet, at den overtræder vores servicevilkår for: PHISHING. I henhold til disse vilkår har vi fjernet bloggen, og webadressen er ikke længere tilgængelig. Du kan få flere oplysninger i følgende ressourcer: Servicevilkår: https://www.blogger.com/go/terms Indholdspolitik for Blogger: https://blogger.com/go/contentpolicy 
-Blogger-teamet"

Overskriften til denne ret chokerende tekst var yderligere og endnu mere chokerende, at Bidt af billedkunst bloggen var blevet slettet!

Det hylede mig noget ud af den. 3 års indlæg og billeder væk uden varsel og yderligere en anklage for PHISHING (som jeg var nødt til at google, da jeg ikke anede, hvad det var). Phishing er et internetfænomen, hvor svindlere prøver at franarre godtroende folk deres brugernavn, adgangskode, kreditkort og netbanksoplysninger.

Det var selvfølgelig en no-reply mail og der var umiddelbart ingen steder, hvor jeg kunne finde en måde at kontakte Bloggerteamet på.

Min store dygtige datter hjalp mig de næste par timer med at prøve at løse problemet og finde ud af, om bloggen virkelig var helt væk. Vi fandt ud af, at den endnu ikke var slettet, men i første omgang var låst og ville blive slettet efter et antal dage. Jeg kunne klikke på en appeal knap og anmode om endnu en gennemgang af min blog med håb om at den så ville blive låst op. Hvilket jeg selvfølgelig gjorde og krydsede fingre big time!

Efter et par timer fik jeg så denne mail:

"Hej Vi har modtaget en forespørgsel fra dig vedrørende din blog http://bidtafbilledkunst.blogspot.com/. Efter yderligere gennemgang har vi konstateret, at vores automatiske system ved en fejl angav, at din blog overtrådte servicevilkårene, og derfor har vi nu genoprettet din blog. Vi beklager ulejligheden og takker for din tålmodighed under gennemgangen. Undskyld ulejligheden.
 Med venlig hilsen Blogger-teamet"

Jeg er selvfølgelig utrolig lettet over, at problemet er klaret, men jeg er også vred over den måde, Bloggerteamet griber den slags an på.

Er der andre, der har prøvet noget lignende?


Jeg er glad for, det hele stadig er der - både til mit eget og andres brug. 

Så i dag ser jeg nok mere ud som her. ;-)



onsdag den 17. februar 2016

Mixed media - nu for voksne!


Jeg har adskillige gange malet mixed media malerier med mine billedkunstklasser - det er jo et projekt, der altid gør lykke og et jeg selv holder meget af, for forløbet bliver aldrig helt det samme, og jeg lærer altid nyt selv undervejs.


Flere af mine venner samt en del af mine kolleger har gennem længere tid efterspurgt en dag for voksne, hvor jeg lærte fra mig og de fik lov at male på livet løs. Det blev så i lørdags! En super fed, vildt intens og yderst produktiv dag.